Jeg møder ofte mennesker, der føler, at der ikke er plads til dem i deres liv. Mere specifikt føler de, at der ikke er plads til deres drømme. At de ikke har plads nok til sig selv i hverdagen. At de ikke har plads nok til sig selv sammen med deres nærmeste.Når vi bevæger os længere ned i substansen, handler det tit om..
Kommer du også til at klynge til dine overbevisninger? Eller sagt på en anden måde: Kommer du til at holde fast i nogle overbevisninger, du har og som egentlig hører fortiden til? Kommer du til at bruge disse gamle (muligvis forældede) overbevisninger på nye situationer i dit liv? Mit gæt er, at det gør du nok, for det gør vi alle…
I dag handler mit nyhedsbrev om at stå med et ben i to lejre. Noget som ofte sker for os, når vi godt ved, at vi skal noget andet end det, vores liv indeholder lige nu. Måske skal vi finde et andet arbejde. Måske skal vi slippe et forhold. Ændre en relation. Lære at passe bedre på os selv. Med andre ord: Noget kalder på dig..
Saboterer du tingene - og især drømmene - for dig selv? Det gør vi vist allesammen ind i mellem. Men hvorfor egentlig? Det er der selvfølgelig mange forskellige (og helt unikke) grunde til. Ikke desto mindre er der en enkelt ting, jeg er stødt på igen og igen gennem de sidste 20 års arbejde med mennesker, coaching og selvudvikling og det er, at vi er bange for det ukendte.
Står du midt i det hele, halvvejs i din plan, men tør ikke handle? Det er frustrerende! Men vid at det også er helt normalt! Når noget er vigtigt for os og der for alvor er noget på spil, så har det med at vække vores primære forhindringer - vores indre stopklodser - til live. Ja, ikke nok med det, de bliver måske endda nærmest forstørret. Hvorfor?
En stor fejl mange begår, er at fokusere alt for meget på det, vi har lært, at vi bør. Men hvis vi har alt for meget fokus på det, vi føler, vi “bør”, kan vi godt ende med at stå tilbage med en lidt tom følelse indvendigt. Selv om vi lykkes med alt det vi “bør” og selv om det kan se rigtig fint ud udefra, kan det nogle gange føles mindre godt indeni.
Forleden talte jeg med en af vores studerende. Hun skulle forhandle løn med sin chef og hun frygtede det. Samme dag mødte jeg en veninde til kaffe. Hun skulle sige til sin kæreste, at hun havde brug for noget alene-tid. Og hun frygtede det. Og senere i samme uge talte jeg med en, der overvejede at skiftede karrierespor. Men han frygtede det. Det de frygtede var: Hvad tænker de andre om mig? Hvad tænker de om mine valg?
Rigtigt mange af os har det med at fare vild i livet, fordi vi kommer til at gøre det, vi er gode til, i stedet for det vi kan lide. Forklaringen er ofte den ganske simple, at det vi er gode til, er det vi er blevet (og bliver) anerkendt for. Problemet er som sagt bare, at det ikke altid er det, der gør os glade på et dybere plan. Og det leder nemt til sådan en hverken-eller følelse af mellem-tilfredshed.
Hvis du har et mål, du gerne vil nå, vil jeg anbefale at du lægger en “hvad-hvorfor-hvordan” plan. Rækkefølgen er ikke en tilfældighed. Det er den rækkefølge, jeg har konstateret virker bedst til at skabe et resultat: At du først kender dit ‘hvad’ (dit ønskede resultat) derefter definerer dit ’hvorfor” (grunden til at du ønsker dit resultat) og dit ’hvordan’ (din specifikke handling).
Vi har alle det, vi i Coaching kalder for overbevisninger. Og det kan gøre en forbløffende stor forskel at blive bevidst om, hvilke overbevisninger vi har omkring forskellige temaer i vores liv. Ofte har overbevisninger nemlig en stor betydning for vores evne til at skabe forandringer i vores liv og handle på vores drømme.
Indenfor coaching taler man om begreberne historier og historik. Og forskellen mellem de to ting kan synes lille. Men lærer man at adskille dem, kan effekten være enorm. Historier er de historier, vi fortæller os selv om vores liv. Historier er altså subjektive. Historik derimod er de hændelser, der faktuelt er sket i fortiden. Historik er altså en objektiv størrelse. Og hvorfor er den forskel så vigtig..?
I dag handler min blog om en af de forhindringer, der oftest afholder os fra at nå vores mål. Nærmere bestemt en overbevisning, som mange af os har, nemlig den tro, at vi skal have alle egenskaberne, før vi kan begynde at gå efter vores mål. Hvilket er lidt ligesom at tro, at man skal kunne køre perfekt bil, før man begynder at tage et kørekort..
