Forleden talte jeg med en af vores studerende. Hun skulle forhandle løn med sin chef og hun frygtede det. Samme dag mødte jeg en veninde til kaffe. Hun skulle sige til sin kæreste, at hun havde brug for noget alene-tid. Og hun frygtede det. Og senere i samme uge talte jeg med en, der overvejede at skiftede karrierespor. Men han frygtede det.
Det de frygtede (og det er en frygt, jeg godt kender) var: Hvad tænker de andre om mig? Hvad tænker de om mine valg?
Som coach er jeg stødt på denne frygt mange gange gennem årene. Og der er altid især ét spørgsmål der har hjulpet. Spørgsmålet lyder: “Hvem er de andre”?
Hvorfor virker det spørgsmål ofte? Det gør det, fordi når vi er uspecifikke og blot får sagt “jeg er bange for andres holdning til mig”, så holder vi os selv fast i frygten. Ofte er det nemlig sådan, at det blot er et eller to menneskers holdning, vi i virkeligheden frygter.
Nogle gange er “de” et levn fra fortiden (vores forældre, en gammel ven, en søskende). Altså nogen hvis mening havde stor betydning for os i fortiden. I så tilfælde har vi måske simpelthen glemt, at der er tale om mennesker, der ikke har magt over os mere. Andre gange er “de” nogen fra vores nutidige liv og også her er det vigtigt at vide, hvem det er. Det at blive specifik hjælper os nemlig ofte med at gøre frygten mindre og måske endda med at indse, at den faktisk er ubegrundet. Når vi lader tingene være uspecifikke, holder vi ofte os selv fast i frygt. Når vi derimod tager luppen frem, ser nærmere på vores frygt og identificerer den, kan den ofte ikke holde fast i os og så føler vi os mere frie. Frie til at være dem vi er. Det handler dagens video om.