Saboterer du tingene - og især drømmene - for dig selv?
Det gør vi vist allesammen ind i mellem. Men hvorfor egentlig?
Det er der selvfølgelig mange forskellige (og helt unikke) grunde til. Ikke desto mindre er der en enkelt ting, jeg er stødt på igen og igen gennem de sidste 20 års arbejde med mennesker, coaching og selvudvikling og det er, at vi er bange for det ukendte. De fleste af os foretrækker det velkendte (også selvom vi bilder os noget andet ind), ligesom vi ofte også vælger at vende tilbage til det velkendte, selv når vi ellers havde besluttet os for at søge mod nye horisonter.
Når vi står foran det ukendte (og vejen til at realisere en drøm er altid ukendt, for det er jo endnu ubetrådt land) så vær opmærksom på, om du kommer til at tænke:
“Jeg kan kun gøre det her på den her måde”
“Det her er ikke lige mig”
“Jeg kan ikke lide det her”
Ganske ofte kommer vi nemlig til at sige disse ting i et forsøg på at beskytte os selv mod netop det ukendte (og altså dermed det, vi har besluttet os for at stræbe efter). Og så er vi allerede i gang med at sabotere os selv, for så er vi på vej tilbage til det velkendte - på vej væk fra det nye, på vej væk fra vores drøm.
Al forandring, alle drømme, må nødvendigvis afstedkomme en krusning i din gamle (og velkendte) måde at skabe på. I din gamle måde at tænke på. I din gamle måde at være på.
Krusningen fører til, at du åbner en lille smule mere op. For forandring. For dig selv. Krusningen fører dig et skridt fremad. Mod din drøm og væk fra den falske tryghed, der ligger i at sabotere dig selv og din drøm.
Min erfaring med mennesker siger mig, at den gamle talemåde er sand: Forandring fryder! Og selvom den kan være en lillebitte smule skræmmende til at begynde med, så er den som regel at foretrække frem for den sædvanlige (og alt for velkendte!) selvsabotage…
Kh. Sofia