Indenfor coaching taler man om begreberne historier og historik. Og forskellen mellem de to ting kan synes lille. Men lærer man at adskille dem, kan effekten være enorm.
Historier er de historier, vi fortæller os selv om vores liv. Historier er altså subjektive. Historik derimod er de hændelser, der faktuelt er sket i fortiden. Historik er altså en objektiv størrelse.
Og hvorfor er den forskel så vigtig?
Lad mig tage mig selv som eksempel. Jeg er opvokset i Helsingør nord for København. Jeg delte min opvækst som barn mellem henholdsvis min far, som boede i kollektiv og min mor, der havde fundet sammen med en mand, som blev min stedfar - og som viste sig at være alkoholiker. Jeg gik i skole i en typisk dansk kommuneskole. Dette er alt sammen en del af min historik. Det er altså en nogenlunde objektiv sandhed. Ingen vil pludselig komme og påstå, at jeg i virkeligheden er opvokset i Århus eller i Thailand eller i en klassisk dansk kernefamilie. Historikken er det, der faktuelt skéte.
Men min historie derimod, er meget fjern fra at være objektiv. Historien er den subjektive mening, vi tillægger vores historik. Fx den betydning, jeg tillægger det, at mine forældre gik fra hinanden, da jeg var tre år. Eller at jeg gik i en dårlig folkeskole.
Det, at jeg tilbragte en del af min barndom i et kollektiv, kan jeg faktisk tillægge mange betydninger. Jeg kan lade det betyde, at jeg derfor har fået en fantastisk masse input fra mange fascinerende mennesker, som har hjulpet mig til at skabe en fleksibel og åben holdning til min omverden. Eller jeg kan tillægge det den mening, at der var alt for mange nye mennesker, så jeg derfor er blevet stabilitetssøgende. Det samme er tilfældet med at min stedfar var alkoholiker. Det kan betyde mange ting.
Det er gennem sådanne tolkninger af vores oplevelser, at vi skaber en historie om os selv. Men det er ingen egentlig sandhed – kun vores egen fortolkning. Nogle mennesker er fantastisk gode til kun at fortolke deres fortid negativt. De vil typisk give udtryk for at„ det er på grund af det og det, at de ikke kan gøre, hvad de virkelig ønsker.
Derfor er det et fremragende værktøj at være opmærksom på sin egen historie.
Har du historier, der støtter dig? Eller historier, der forhindrer dig?
For husk: Hverken de støttende eller de begrænsende historier er sande, de er blot måder at tolke virkeligheden på.
Og vi har selv har ansvaret for den betydning, vi tillægger vores historie.
Det kan være en meget, meget svær proces at lære at fortælle andre historier om os selv, end dem, vi har groet fast i. Faktisk holder vi ofte netop fast på vores historier, fordi vi af en eller anden grund tror, at vi er nødt til det. Men det første skridt på vejen er at indse, at vi har valgfrihed til at ændre vores fortolkninger til historier, der støtter os. Og det er et vigtigt første skridt på vejen mod forandring. Det handler dagens video om.
Kh. Sofia