Jeg er mor til to børn på 6 og 12 år. Som jeg elsker! De er mine vigtigste relationer. Men samtidig er relationen til mine børn også den mest udfordrende.
Hvis du selv er forælder, genkender du måske fænomenet?
Det er, som om vores børn, på magisk vis, finder og trykker på de ømmeste punkter i os. Børn har en evne til at se lige igennem os. Mærke os, mere end vi næsten mærker os selv.
Jeg kender det fra mine børn. Hvis jeg er usikker, smitter det af på dem. Hvis jeg er tryg, er de trygge. Hvis jeg er sur, spreder stemningen sig ofte til dem.
Det kan føles som et stort ansvar. Og når følelserne går højt, bliver jeg af og til efterladt med en følelse af “hvad skete der lige her?”.
Det spændende kommer her:
Når vi bliver ramt på vores følelser, så er det ofte, fordi det rammer noget i os, som enten ikke blev rummet, da vi selv var børn – eller som vi ikke selv kan rumme. (De to ting går i øvrigt ofte hånd i hånd).
Når det sker, glemmer vi nogle gange, at vi er de voksne. Vi bliver sårbare og får lyst til at forsvare os. Og det gør vores børn usikre. For hvem skal så sætte retningen? Hvem skal være den voksne?
Hvis du gerne vil blive bedre til at rumme dit barn eller din teenager, så se med i videoen, hvor jeg fortæller mere.
Kh Sofia