Nøglen til at nå dine mål

Som coach har jeg arbejdet med mennesker og deres mål, ønsker og drømme i over 20 år.

Det, mine klienter har tilfælles, er vanskeligheder med at komme i mål. Det er grunden til, at de opsøger mig. Noget står i vejen for, at deres drøm kan blive til virkelighed.

Som coach er jeg altid interesseret i klientens mindset.

Så når jeg hører et menneske beskrive sin drøm eller sit mål, lytter jeg ekstra meget efter de forhindringer, vedkommende (også altid) beskriver. Grundene til, at de endnu ikke er kommet i mål.

Som sessionen skrider frem, får vi kastet lys på de egentlige forhindringer (som ofte er nogle helt andre) – og så sker der tit én af to ting:

  • Pludselig ser klienten målet (og vejen dertil) knivskarpt for sig

  • Eller også kommer en mere sand drøm til syne

Det er ret interessant.

Min erfaring er altså, at når vi synes, at vi står i stampe. Ikke kan komme videre. Ikke kan komme i mål. Så kalder det på et stykke indre oprydningsarbejde, der skal klares, før vi kan komme i mål. 

Det er et arbejde, der handler om at forstå dine forhindringer på et dybere plan. Afdække, hvordan du ofte helt fra barnsben har lært, at du skulle være, for at overleve i din verden. 

Mekanismer, som måske er helt unødvendige nu, hvor du er voksen – og som du bør kaste lys på, så du kan begynde at leve det liv, du drømmer om.

Se med i videoen, hvor jeg fortæller mere.

Kh Sofia