logo-symbol.png
KONFLIKTCOACH


FORM OG INDHOLD

Hvor mennesker er i kontakt, opstår der konflikter. Det er helt naturligt.

Konflikthåndtering handler ikke om, at konflikter ikke må opstå. Det handler derimod om at lære at gå ind i konflikten og opløse den på en måde, hvor ingen i konflikten står tilbage som tabere.

Når du lærer at gå ind i og håndtere konflikter på en konstruktiv måde, giver det dig en kæmpe power; Du lærer at stå endnu stærkere i dig selv – også der, hvor du møder modstand og konflikt.

I konflikten er der stor indsigt at hente. Når vi står midt i den, kan det være vanskeligt at navigere. Og som mennesker kan vi have en tendens til at forlade os selv og søge tilbage til de gamle mønstre, vi kender til hudløshed – men som ikke nødvendigvis er hensigtsmæssige.

Som Konfliktcoach lærer du at håndtere de konflikter, der helt naturligt opstår. Du lærer hvad konfliktens natur er, hvorfor konflikter opstår, og hvordan konflikter udvikler sig.

Brug dit masterspeciale i konflikthåndtering som en del af dine ledelsesværktøjer, i dit team, i dit parforhold og i alle andre relationer i livet.

Du lærer bl.a.:

  • Hvad en konflikt er, og hvordan en konflikt kan udvikle sig

  • Konstruktiv kommunikation i konfliktsituationer

  • At finde ind til din egen konfliktstil i forskellige situationer

  • En unik model til coaching i konfliktsituationer

  • At stå stærkt i dig selv i konflikter

Akkreditering:

Specialet er godkendt af ICF (International Coaching Federation) til optjening af CCE-point. CCE-point er et kvalitetsstempel fra vores brancheorganisation, og de er samtidig vigtige for dig, der har en certificering fra ICF, fordi de danner grundlag for fornyelsen af din certificering. 

Her kan du læse, hvor mange CCE-point nærværende speciale giver, og du kan læse mere om betingelserne for fornyelse af ICF-certificeringen.

UNDERVISER
Vores undervisere på Masterniveau er alle specialister med mange års erfaring inden for deres respektive felt.
Din underviser på specialet Konfliktcoach er: Rikke Bjergaard

“Som altid sindssygt dygtige undervisere!! Jeg har virkelig nydt disse 2 dage, suget til mig og går herfra med masser af inspiration og nye indsigter. Tusind tak til underviserne, hvor er I bare gode!”

-Birgitte

“Tak for den altid super skønne stemning og der stærke faglige indhold. Føler mig altid fyldt op på alle parametre, når jeg har været der i huset”

-Sanne Lauritzen