logo-symbol.png
SKYGGECOACH


FORM OG INDHOLD

Dine skygger rummer både dine muligheder og potentialer, positive såvel som negative, og påvirker dit liv og dine valg hver eneste dag. De skabes i barndommen, hvor nogle dele af dig kategoriseres som ”dårlige” og andre fremhæves som ”gode”. Ofte kommer skyggerne senere i livet til udtryk som fordømmelse, angst, uro, overvældelse og reaktioner som had, misundelse og andre negative følelser.

Men de kan lige såvel vise sig i form af forelskelse, idolisering samt det, at sætte andre eller dig selv på en piedestal.

Skyggearbejde handler om at elske dig selv som den, du er, på godt og ondt. Og om at lære dig selv at kende fra så mange vinkler som muligt.

Når du integrerer dine skyggesider – både de mørke og de lyse – bliver du mere fri og hel som menneske. Du bliver mere autentisk, og du får et kærligere syn på dig selv og andre.

På specialet bliver du klogere på dine skyggesider, og du får inspiration til at hjælpe dine klienter til det samme.

Jo mere bevidst du bliver om dine skygger – og hvor og hvordan de styrer dig – desto bedre kan du navigere blandt forskellige mennesketyper og møde dine klienter, hvor de er.

Du lærer bl.a.:

·      Hvad forskellen er på lyse og mørke skygger

·      Hvordan du kan arbejde med skyggecoaching, som en integreret del af din coachingpraksis 

·      Hvordan skygger skabes, og hvad du kan gøre for at hjælpe dig selv og dine klienter til større indre og ydre frihed

·      Hvordan du kan lære at forstå de sider af dig selv og andre, som du ikke umiddelbart forstår

·      Hvordan du hjælper dine klienter til en større oplevelse af selvkærlighed

Akkreditering:

Specialet er godkendt af ICF (International Coaching Federation) til optjening af CCE-point. CCE-point er et kvalitetsstempel fra vores brancheorganisation, og de er samtidig vigtige for dig, der har en certificering fra ICF, fordi de danner grundlag for fornyelsen af din certificering. 

Her kan du læse, hvor mange CCE-point nærværende speciale giver, og du kan læse mere om betingelserne for fornyelse af ICF-certificeringen.

UNDERVISER
Vores undervisere på Masterniveau er alle specialister med mange års erfaring inden for deres respektive felt.
Dine undervisere på specialet Skyggecoach er: Anette Borgen og Henriette Claydon

“Skønne, nærværende og rummelige undervisere – det er ikke blot teori, men visdom!”

-Anja

“Jeg elsker den stemning huset har, her vokser træer ind i himlen”

-Christina Nør-Jensen