logo-symbol.png
STRESSCOACH


FORM OG INDHOLD

På dette speciale får du en grundlæggende viden om stress; hvorfor mennesker bliver stressede, hvilke faktorer, der kan udløse stress, og hvordan du spotter din klients stressniveau.

Derudover får du vigtige værktøjer til at hjælpe din klient, uanset om klienten allerede er stressramt eller skal have hjælp til at forebygge stress.

For tiden er der et voksende behov for Stresscoaches i virksomheder. Derfor klæder vi dig samtidig også på til at hjælpe virksomheder, der har brug for viden om stressforebyggelse og stresshåndtering. Det betyder, at du, udover at blive uddannet som professionel Stresscoach, også bliver undervist i, hvordan du holder foredrag og temadage i virksomheder og andre forsamlinger.

Som Stresscoach vil du kunne omsætte din viden og dine værktøjer til den målgruppe, netop du ønsker at gøre en forskel for. Om det er via 1:1 sessioner, ude i virksomhederne eller som foredragsholder og workshopleder.

Du lærer bl.a.:

  • Faktuel viden om hvad stress er, hvilken betydning det har for den stressramte, og hvilke konsekvenser det har for vores samfund

  • Hvordan forskellige mennesketyper rammes af stresssymptomer og responderer på stressfaktorer

  • En metode til at afdække graden og sammensætningen af stress hos det enkelte menneske

  • Viden, teknikker og værktøjer til stresshåndtering, både fysisk og mentalt

Akkreditering:

Specialet er godkendt af ICF (International Coaching Federation) til optjening af CCE-point. CCE-point er et kvalitetsstempel fra vores brancheorganisation, og de er samtidig vigtige for dig, der har en certificering fra ICF, fordi de danner grundlag for fornyelsen af din certificering. 

Her kan du læse, hvor mange CCE-point nærværende speciale giver, og du kan læse mere om betingelserne for fornyelse af ICF-certificeringen.

UNDERVISER
Vores undervisere på Masterniveau er alle specialister med mange års erfaring inden for deres respektive felt.
Din underviser på specialet Stresscoach er: Anette Borgen

“Super undervisere og dejligt med meget afveksling mellem teori og praksis”

-Pia Maria Manou

“Når viden, læring, engagement og humør går op i en højere enhed. En uddannelse man ikke vil slippe”

-Jane