At have en praksis kan lyde stort og komplekst. Som noget for munke eller meget spirituelle mennesker. Men det behøver det ikke at være. For mig er en praksis dét, der redder mig i hverdagen. Dét, der får et travlt liv til at gå op.
Henriette Claydon, der underviser på Coachuddannelsen, har formuleret det meget godt: “Du har ikke en praksis for at hjælpe dig, når alt går godt. Du har en praksis, for at hjælpe dig, når tingene i dit liv skrider, og den virker kun, fordi du også praktiserede den, da du havde det godt”.
Henriette har ret. En praksis er et holdepunkt i medgang og modgang. En god praksis hjælper dig desuden med at skabe plads indeni. Og den behøver ikke at tage mere end ti minutter om dagen.
De fleste af os bruger langt mere end ti minutter om dagen på for eksempel at kigge på vores telefon. Ti af de minutter kunne vi i stedet bruge på at investere i os selv. Og det er hvert minut værd.
Det kan være, du bruger de ti minutter på at meditere, selvheale, kigge mindfuldt ud i horisonten, lytte til en guidet visualisering, danse lidt i din stue… det er sådan set lige meget. Alt gælder! Det behøver ikke at være det samme, du gør, hver gang. Det vigtige er, at du kommer i kontakt med dig selv. Så at sige får en pause fra alt andet end dig selv.
Som årene er gået, har jeg opbygget en længere praksis. Og jeg har efterhånden en hel menu af forskellige praksisser i min værktøjskasse, som jeg kan finde frem, når jeg har brug for dem.
Den, jeg deler med dig i dag, er den, jeg bruger allermest. Fordi den er håndgribelig, lettilgængelig og virker. Den hjælper mig til at lytte til alle dele af mig. Og det har jeg brug for på daglig basis for at føle, at jeg tager de beslutninger, der er rigtige for mit liv.
Både på Coachuddannelsen og på vores Urban Retreat går vi i dybden med blandt andet denne praksis, hvis du vil stifte dybere bekendtskab med den. Lige nu og her introducerer jeg den for dig i dagens video.
Kh. Sofia