Hvad venter du egentlig på?

En af de største indsigter i mit liv kom også med mit livs største sorg. Min storebror døde. Alt for tidligt. Og helt uventet. 

Hans død lærte mig, at vi ikke skal vente på noget. At vi skal være her. Lige nu. Hele tiden. Og at der ikke kommer et bedre eller mere egnet nu, til at være dén du er. 

Hans død lærte mig, at vi er her for at leve vores liv, som vi er. Med alt det vi har. Og alt det vi har oplevet og erfaret. Lige nu. 

Sorgen provokerede mig til at stå mere ved livet. Og til at turde at gå den vej, der føltes rigtig for mig. Alt for ofte kommer vi til at sidde fast i en forestilling om, at vi først kan.. 

  • handle på vores drømme

  • stå ved os selv

  • og tage os selv alvorligt 

..en eller anden dag, ude i fremtiden, hvor al ting er på en helt særlig måde. Men den tanke kan nemt gå hen og blive en livsløgn, hvor vi bliver ved med at holde livet på afstand, fordi vi tænker, at vi ikke er klar til at tage det ind. Men det er ikke rigtigt. 

Livet er dit til at leve. Nu. Lige som du er i dette øjeblik. Livet venter på dig, lige her i nuet. Og det er det, dagens video handler om. 

Kh. Sofia