Forleden skulle jeg køre min datters veninde hjem. Hun bor 6-7 km. fra vores hus. På vejen fik jeg flere gange en fornemmelse af, at jeg ikke skulle køre hende helt hjem, men sætte hende af for enden af hendes vej.
Kender du det?
Livet viser os ting. Giver os tegn. Fortæller os hvad vi skal, eller ikke skal. Og det har det altid gjort. Det kaldes intuition. Intuition er en form for sensitivitet og fordi de to ting går hånd i hånd, glemmer vi nemt, hvordan vi får adgang til vores intuition.
Der er ikke altid plads til sensitivitet i vores liv. Det konkrete og det beviselige har en tendens til at overdøve. Det rationelle og fornuftige har det med at vinde. Og det skal det også nogle gange. Men måske ikke altid.
Ofte har vi gjort vores sensitive side til et problem. Til noget besværligt, der skulle fikses og pakkes væk. Men nogle gange er din sensitivitet måske løsningen?
Din sensitivitet kan være en stor støtte, hvis du tør (gen)invitere den ind i dit liv. For sammen med din sensitivitet kommer din intuition, og den kan være til stor hjælp i en, for mange, meget konkret og håndgribelig hverdag.
I dagens video giver jeg dig den metode, jeg bruger, for at være i kontakt med min intuition.
Og.. nå, ja. Jeg endte selvfølgelig med at køre min datters veninde helt hjem. Min fornuft havde svært ved at finde ud af, hvordan jeg skulle forklare mig selv og min datters veninde, hvorfor jeg syntes, hun skulle gå de sidste 500 meter op ad bakken med sin store, tunge skoletaske. Fordi jeg havde en eller anden fornemmelse. Men lige uden for hendes hus blev min bil påkørt. Ikke voldsomt, ikke alvorligt, men dog med skrammer og buler til følge. Måske skulle jeg alligevel have lyttet. Måske skulle jeg have givet plads til en løsning, der både rummede min fornuft og min intuition.
Kh. Sofia