Hvis ikke, ved du så hvad det er, der stopper dig? Hvad det er, der sætter en kæp i hjulet for dig og gør processen både knudret og langsommelig fremfor rigtig at komme ud af starthullerne? Eller måske du kommer godt fra start, men noget gør, at du altid stopper op undervejs og ikke kommer videre?
Rigtig ofte er årsagen at finde i forholdet til dine forældre.
Jeps, du læste rigtigt. Dine forældre.
Indtil du bliver bevidst om det, dikterer din fars og din mors stemme inde i dig nemlig størstedelen af alle de valg og beslutninger du tager. (Og selv når vi tror, vi er bevidste om det, kan de stadig gøre det, hvis ikke vi stiller spørgsmål ved dem).
De dikterer, hvilket job du skal tage, hvilken kæreste, der er god for dig, om du skal være selvstændig, ansat, hvor du skal bo. Men de indvirker også på et meget mere subtilt plan. I måden du er med dine venner på, hvilken mad du vælger, hvilke holdninger du har og hvordan du bevæger dig i livet generelt.
Når du står i en situation, hvor du skal vælge, kan det derfor være en enorm hjælp at få kastet lys på deres stemmer.
Når du får klarhed over, hvem der siger hvad hvornår, får du friheden til at vælge din helt egen vej. Som hverken er dine forældres eller er et oprør til dine forældres. Men som er din! Autentisk og rigtig for lige netop dig.
Og fordi vejen er bevidst for dig, giver den dig mulighed for at manifestere det, som virkelig nærer dig. Og som du inderst inde ønsker.
Vejen dertil er simpel, men meget powerfuld.
Se med herunder hvor jeg forklarer hvordan…