Kender du det. Du har lagt en plan. Du ved præcis, hvad du vil og hvorfor du vil det.
Planen er god og du kører derud af.
Det første lange stykke tid går det godt. Men så pludselig en dag, begynder det hele at føles lidt gråt.
Tingene stagnerer. Den tilgang der før gav parforholdet gnist og glød, er blevet forudsigelig, rutine. Og har ikke længere samme liv. Den plan I havde om at tage orlov fra arbejdet og rejse jorden rundt i et år, føles pludselig ikke helt rigtig mere. Eller måske det er på arbejdet. At den stilling du har arbejdet for i månedsvis, måske årevis ikke længere har samme tag i dig.
Men du overhører det, for nu har du jo aftalt det (enten med dig selv eller en anden) og planen har virket indtil nu. Så selvom det ikke længere føles helt godt i maven, fortsætter du.
Sådan er der rigtig mange af os, som har det.
Vi sætter næsen i sporet og kører afsted. Men glemmer indimellem at tjekke retningen.
Kører vi egentlig stadig den rigtige vej? Skal noget justeres? Er jeg glad her?
Og det er essenstielle spørgsmål at stille. For gør du ikke det, ender du ofte i et setup, hvor planerne kommer til at styre dig, fremfor at du skaber dem.
Og det er aldrig fedt.
For måske er det bare lige nu, at noget føles ude af trit. Eller måske noget andet blot er vigtigere først?
Alt det finder vi ud af, når vi tør stille spørgsmål til planen.
Se med i videoen hvor jeg fortæller hvordan…