Henrik Tonsberg Løkke
Interview af Erickae Cécile Sommerhill
Henrik Tonsberg Løkke havde i mange år arbejdet med udvikling og træning af ledere, medarbejdere og teams, da han lidt tilfældigt – på grund af knas i kærlighedslivet – stødte på coachingens verden. Han blev fascineret af værktøjerne og valgte at tage coachuddannelsen hos Manning Inspire. Et valg, der har haft en kæmpe betydning for hans arbejde. At uddannelsen også skulle vise sig at ændre hele hans værdisæt som menneske, havde han dog ikke set komme. Vi har mødt Henrik til en snak om konsekvenserne af at have rod i sine værdier, om vigtigheden af at tage sig selv ud af ligningen, og om at turde vælge familien til på højden af sin karriere.
Det er alt andet end en almindelig arbejdsdag for Henrik Tonsberg Løkke, da vi en formiddag sætter ham stævne på hans arbejdsplads i Telenors hovedkvarter i Københavns Sydhavn. Det er nemlig dagen, hvor han siger op i virksomheden efter 14 års tro tjeneste. Det er tydeligt, at beslutningen har været svær at tage – også selvom den føles helt rigtig.
”Beslutningen om at skifte job er en del af rejsen, for det havde jeg ikke turde, hvis ikke jeg havde læst coachuddannelsen. Jeg har et rigtig sikkert og trygt job. Jeg har været her i mange år, jeg sidder i bestyrelsen som medarbejderrepræsentant og i alle mulige interne udvalg. Jeg kunne være blevet her de næste 20-25 år, og det havde sikkert også været meget godt… det er bare ikke lige det, jeg brænder for.”
Henrik Tonsberg Løkke (født 1977) forklarer, at han i alle årene har arbejdet med kommunikation, træning og udvikling af ledere og teams, men at hans måde at arbejde på har ændret sig radikalt, efter han tog coachuddannelsen hos Manning Inspire for otte år siden. Det vender vi tilbage til. Uddannelsen gav ham nemlig mere end nye værktøjer på jobbet, den ændrede også hans syn på livsværdier og parforhold.
”Dengang for otte år siden var jeg i et forhold. Vi var blevet gift og havde et lille barn på halvandet år sammen, men forholdet fungerede ikke. Min kone traf beslutningen om at vi skulle skilles, og det kom som et kæmpe chok for mig. Mens jeg var allermest i kaos omkring den her skilsmisse, talte jeg med en på mit arbejde, som havde taget coachuddannelsen hos Manning. Jeg gik rundt og tænkte, at jeg aldrig ville finde en ny kæreste, og at ingen ville have mig, men så lavede hun en sjov øvelse, hvor vi antog, at der måske er 500 piger ansat alene på vores arbejdsplads i Aalborg. Hun sagde ”Hvis jeg sendte en pop-up til dem og sagde ”Er der nogen af jer, der kunne tænke jer at være sammen med Henrik?”, tror du så, at der er nogen, der ville?” Og så måtte jeg jo sige… ”Jah, måske en enkelt eller to…?” Dét fik mig ud af dramaet og fik mig til at ændre perspektiv og tankegang. Det er jo en simpel teknik taget ud af en sammenhæng, men den havde en kæmpestor effekt.”
Et helt nyt perspektiv
Henrik var så inspireret af de snakke, han havde med sin kollega, at han valgte at tilmelde sig coachuddannelsen med start i august, kun to måneder efter skilsmissen. Mange i Henriks omgangskreds rådede ham på det kraftigste fra at starte på en ny uddannelse så kort tid efter skilsmismissen, mens han stadig havde et kaosperspektiv på sit liv, men set i bakspejlet var tidspunktet det helt rigtige. Ikke mindst fordi uddannelsen endte med at kaste lys på noget helt essentielt.
”Noget af det mest mind blowing for mig på hele uddannelsen var værdiafklaringen; en øvelse, hvor man, ved at se tilbage på de beslutninger, man har truffet i livet, kortlægger sit personlige værdihierarki. Da vi lavede øvelsen, gik det pludselig op for mig, at jeg sjovt nok havde prioriteret arbejdet over alt andet, og fravalgt min kone og mit barn. Gad vide, hvorfor det var gået galt! Det var en ret simpel øvelse, men det var alle pengene værd, for så kunne jeg begynde at spørge mig selv, om det var den prioritering, jeg vil have? Hvis jeg ville have kone og børn, burde den så ikke se anderledes ud?”
Allerede mens Henrik gik på uddannelsen hos Manning Inspire, mødte han sin nuværende kone, og de har fået tre børn sammen – så Henrik er i dag far til fire. Henrik forklarer, at hans kone, da de lige havde lært hinanden at kende, troede, at han var blevet en del af en sekt, for Henrik og hans studievenner, der ofte hang ud i lejligheden for at øve coachingværktøjer, var helt utroligt åbne over for hinanden.
”Nu forstår hun det, for hun endte med selv at tage uddannelsen sidste år, og hun står med nøjagtig den samme opfattelse som jeg; hun kom derfra med meget mere, end hun troede. Og de relationer, hun skabte der, er relationer som hun stadig sætter pris på. Hun troede bare, hun fik en coachingstruktur, så hun kunne holde en coachingsamtale. Men det, hun fik, var jo meget mere et livsperspektiv.”
Faktisk var det Henriks kone, der skubbede ham ud af komfortzonen og fik ham til at tage beslutningen om at skifte job. ”Det er hende, der mere eller mindre har tvunget mig ud i det, fordi jeg inden sommerferien sagde, at jeg måske skulle finde noget andet. Da hun sagde ”Godt, hvornår skal det så være?”, fik jeg ondt overalt! Men hun blev ved at presse på, ”Jamen, er det i morgen? Er det næste år?”. Hun brugte alle teknikkerne, og jeg vidste jo godt, at det var det, der skulle til. Ellers ville jeg bare have holdt fast.”
Det handler ikke om mig
Som nævnt har coachuddannelsen haft en radikal betydning i Henriks daglige arbejde med udvikling og træning af medarbejdere, ledere og teams. Hans tilgang til arbejdet er simpelthen anderledes – og det kan mærkes på resultaterne. Skal han pege på en enkelt ting, der har ændret alt, så er det værdien i at stille sig neutralt, tage sig selv ud af ”ligningen”, lytte intenst og stille de vigtige spørgsmål.
”Før gik jeg meget med på deres historier og gav dem enten ret eller uret. Nu lytter jeg til, hvilke overbevisninger de har; er der noget i deres værdier, der fucker op? – og så spørger jeg: ”Så hvad tror du, det handler om? Hvad tror du, der forhindrer dig i at opnå det?” Det er relativt få spørgsmål, der skal til for at flytte dem, men før tog jeg bare udgangspunkt i mig selv og det, som jeg troede på, var det rigtige.”
Henrik forklarer, at han i dag er meget opmærksom på gruppens dynamik, når han arbejder med teams; hvad der siges og hvad der ikke siges, de enkeltes kropssprog, og hvem der afbryder hvem. I gamle dage var hans fokus i højere grad på, hvordan han hurtigst muligt kunne flytte teamet fra A til B – men det var ikke nødvendigvis med teamets bedste for øje, men mere med blikket rettet mod KPI’et [Key Performance Indicator, red.] og lederens ønsker. Nu er billedet vendt på hovedet.
”Det er vigtigt, at det ikke er noget, du trækker ned over hovedet på teamet. Det er nøjagtigt ligesom i konflikthåndtering, salg og alt muligt andet: Hvis du fornemmer, at du bliver overtalt til noget, bliver du langt mere skeptisk, end hvis du bliver lyttet til og anerkendt.”
Nu kunne man frygte, at den coachende tilgang til arbejdet med teams nemt ender i et blindt fokus på bløde værdier – for hvad med virksomhedens (vigtige) forretningsmæssige mål og KPI’er? Henrik svarer uden at tøve: ”Jamen, det er dét, der løser KPI’et! Hvis medarbejderne ikke er motiverede, fordi ledelsen har sagt ”I SKAL!”, så vil der altid være typer, der modsætter sig, og så kommer man sjældent i mål.”
Løftet ud af dramaet
Coachingen bruger han også dagligt i arbejdet med den enkelte medarbejder, og han giver et aktuelt eksempel med en medarbejder, der på grund af parforholdsproblemer havde svært ved at fungere på arbejdet.
”Fra et forretningsmæssigt perspektiv giver det mening at bruge tid på at få medarbejderen flyttet til en tilstand, hvor hun ikke er i dramaet. Forleden var medarbejderen vildt frustreret hen på dagen, så vi tog en snak på 10 minutter, hvor jeg fik stillet hende nogle spørgsmål, der ændrede hendes perspektiv og fik hende ind i en tilstand, hvor hun var i stand til at koncentrere sig om arbejdet. Bagefter skrev hun til mig, at det var en snak, hun virkelig havde kunnet bruge. Det, synes jeg, er sindssygt givende i hverdagen! Det er værktøjer fra coachingkassen, og det kunne jeg aldrig nogensinde have gjort før. Dengang havde jeg sandsynligvis sagt: ”Du skal tage og gøre dét her”, ”læg det væk”, ”man skal ikke græde over spildt mælk, ”livet skal nok blive godt igen”, osv. Men det er jo ikke nødvendigvis det, hun havde brug for at høre.”
Henrik forklarer også, at den coachende tilgang bliver brugt flittigt på hjemmefronten. ”Det er noget med at gå på opdagelse og sige ”hvad handler det om?”, i stedet for bare at sige ”Det er også for dårligt, det kan ikke passe!”. Min kone og jeg har jo samme basisforståelse nu, så vi tager en nysgerrig vinkel på det og siger: ”Det er interessant, at du ser sådan på det, fortæl noget mere om det.” Det havde jeg aldrig vendt det til tidligere!”
Klare værdier
Henrik har succes på jobbet. Det går godt. Så hvorfor skifte arbejde nu? ”Vi er tilbage ved værdiafklaringsøvelsen. Hvis ikke du er opmærksom på, at du i 10 ud af 10 tilfælde vil prioritere arbejdet over alt andet, så vil du komme til at være rigtig god på dit arbejde, men rigtig dårlig alle andre steder. Og så skal man måske tænke på, at der også skal være nogen, der samler en op den dag, man ikke længere har jobbet. Jeg møder rigtig mange mænd, der siger, ”Jeg ville ønske, at jeg havde brugt noget mere tid med børnene, mens de var små,” og det taler rigtig meget til mig, for det er den samme sondring, jeg selv står i. Så nu vælger jeg bevidst at prioritere min familie.”
Henrik har med vilje søgt og fået et 8-16 job, som han ikke skal lægge al sin identitet i. Og han fortæller, at det ikke har været nogen nem beslutning. ”Det føles angstprovokerende at tænke på, at jeg om lidt skal aflevere mit kort til bygningen. Jeg har været her i 14 år, så jeg siger farvel til sikkerhed og tryghed. Men når jeg sætter mig ned og reflekterer over det, ved jeg også godt, at det bare er en plus- og en minusliste over for hinanden. For det nye job vil give mig mere tid med min familie, mere overskud, og jeg vil komme ind i en ny branche, hvor jeg kan være mere nysgerrig og skabe nye relationer.”
Til spørgsmålet om, hvorvidt han nogensinde har overvejet at blive selvstændig, siger han: ”Ja, den drøm havde jeg lige efter, jeg blev færdig som coach, men så vender jeg tilbage til min værdiafklaring, for hvis jeg træffer det valg, ved jeg også godt hvad konsekvensen bliver. For så handler det om, at jeg skal realisere mig selv – og det vil betyde rigtig mange dage væk fra min familie.” Henrik smiler og afrunder: ”Så når nu børnene en dag synes, jeg er pissetræls, så kan jeg tage på den rejse.”
