Kom fredeligt gennem julen

Lige så dejlig julen kan føles, lige så udfordrende kan den også være for mange.

Når børnene bliver overtrætte, Onkel Kim kommer med spydige kommentarer, din mor siger liiige det, der trykker på alle dine knapper og indkøb til gaver er ved at tage pusten fra dig.

Du har sikkert ligesom mig prøvet at forberede den bedste og kærligste jul du kunne tænke dig, og når I så står midt i det, er der alligevel noget, som ikke går helt, som du havde håbet. 

Ofte har vi så høje forventninger til at julen skal være hyggelig, at vi let kan komme til at blive ekstra pressede, når noget går skævt. Også langt mere, end vi ville på en almindelig hverdag. 

Mit råd til dig i denne juletid, er derfor at tillade julen at rumme det hele. 

Både kærlighed og varme. Konflikter og udvikling. Samhørighed og afstand. Intime snakke og konkret planlægning.

Når vi slipper behovet for at gøre det til noget bestemt, og blot nyder det som det er, bliver sindet frit. 

Og fordi det netop kan føles som om, at der er så meget på spil i de her dage, kan det være en fantastisk mulighed til at øve netop det. At tillade det, der er og bare være med det. Blot som det er.

Se med i videoen, hvor jeg forklarer hvordan.