Find balancen i dit liv

Hvad vil det sige at være i balance?

Jeg lagde mig med en voldsom feber i fredags (Jeg har det godt igen). Men den voldsomme feber og medfølgende ubalance i min krop fik mig til at tænke over balance. For balance er ikke altid, når der er lige meget, i hver side af vægtskålen. Når kroppen er syg, er feber f.eks. det der skal til for at komme i balance. Når du har en vigtig deadline, er meget arbejde det der skal til. Når en ven har brug for dig, er tid det der skal til.

Så balance er mange ting, men først og fremmest er balance med til at generere overskud i vores liv og gøre os i stand til at håndtere alt det, der kommer vores vej.

I dag vil jeg gerne give dig et Coaching værktøj med på vejen der kan give dig dyb indsigt i dit forhold til balance : LIVSHJULET er et de fantastiske coachingværktøjer, du møder på vores coachuddannelse, og som er formidabelt til at synliggøre hvor der er ubalance i et menneskes liv. Det er en øvelse, der på en enkel og kraftfuld måde, kan hjælpe dig til at få et indblik i, hvor du befinder dig lige nu og hvilke mål, der kunne være relevante for dig at fokusere på – for at opnå det du ønsker.

Og lav den evt. sammen med en ven eller partner, for at lære hinanden endnu bedre at kende.

Kh. Sofia