Mange af os har det med at bruge mange år og mange kræfter på at “blive til noget”. Det er der ikke noget i vejen med. Men nogle gange bliver “noget” så opslugende, at vi undervejs mister os selv i processen.
Måske fik vi den “rigtige” uddannelse. Som ledte til det “gode” job.
Måske lærte vi at gøre alle de andre glade. Og glemte vores egne behov.
Måske fik vi knoklet os til hus, bil og alt hvad der hører til. For så at bruge al vores vågne tid på at vedligeholde og have råd til.
Og så, ind i mellem, kan vi mærke noget: Nemlig at vi ikke længere mærker så meget.
Hvis vi betragter os selv udefra (og det er vi tit alt for gode til) så går det meget godt. Men indeni, er der stille. Alt for stille. Vores liv er simpelthen blevet fyldt med alt det ydre.
Ikke at der som sådan er noget galt med det ydre og med at have “et fuldt liv”. Men det føles ikke rart, når det ydre og det indre kommer ud af balance. Når det ydre står og stråler og det indre føles lidt fladt. Når vores ydre to-do-liste konstant er fyldt og den indre er lidt tom. Det er aldrig godt, når vi i farten glemmer også at nære, pleje og dyrke vores indre liv.
Når vi har gjort det i lang nok tid, bliver vi trætte. Trætte af at skulle knokle for noget, der ikke kan mærkes. Og alt for ofte tror vi, at løsningen er at fikse noget uden for os selv. Så det hanker vi op i. Og så knokler vi videre. Og på den måde forsømmer vi måske endnu en gang det, der for alvor ville gøre en forskel: nemlig at få også vores indre til at stråle. Det handler dagens video om.
Kh. Sofia