Nogle gange når vores liv føles tomt, kan det være svært at mærke hvad der skal til for, at finde mening igen.
Hvorfor? Fordi, når du har det svært, har du ikke altid overskuddet til, at række ud efter en løsning.
Når du har det svært, kan der være en tendens til at gøre dit liv mindre end det er. Ikke se glæden. Ikke mærke livet. I stedet gemmer du dig måske, og falder tilbage i gamle mønstre.
Det er helt normalt, netop fordi de fleste af vores mønstre (især de dårlige af dem) har til formål at beskytte dig. Dvs. når du har det skidt, har mange af os, mønstre der gør at vi mærker livet mindre. Og dermed får det endnu værre.
Sådan starter en nedadgående spiral. Du har det allerede dårligt. Og så har du ovenikøbet mønstre der understøtter at du får det endnu dårligere.
Og her er det at selvudvikling kan hjælpe dig. Fordi de mønstre der har gjort at du føler tomhed ikke er de samme mønstre som kan hjælpe dig ud af det.
Ofte er det sådan at vi tror der skal meget mere til, end der skal. Ofte er det blot en lille ting der skal til. Som en støttende samtale. Et nyt perspektiv. En anden handlemulighed.
Det er det dagens video handler om. Et nyt perspektiv og kærlig støtte til dig, der kæmper lidt med livet lige nu.
Kh,
Sofia Manning