Kære dig
Når du kaster dig ud i noget nyt, som du aldrig har prøvet før. Igangsætter et kreativt projekt på arbejdet, holder et oplæg, forsøger en ny måde at tale med dine børn på, skriver en ansøgning til dit drømmejob, hvor du giver alt du har i dig og gør det så godt, som overhovedet muligt.
Og der så kommer en negativ feedback til dig, om at noget kunne være bedre, ikke ramte helt plet, var decideret off eller en person bare ikke kunne lide det - så kan det føles meget sårbart!
Og det kan være let at komme til at lukke ned og sige ”nej tak” til input. Eller at gå udelukkende med det positive fokus og tænke: ”Jeg vil bare føle mig stærk i det her, så jeg vil kun lytte til de positive stemmer. Dem der siger jeg er god nok og godt kan! Så jeg ikke mister troen på det.”
Men når du gør det, lyver du for dig selv og ender i virkeligheden med at komme til at føle dig mindre stærk i stedet for mere. Fordi du lukker af til en del af virkeligheden af frygt for at se den i øjnene.
Måden du bliver stærkest på. Både i dig selv og i det nye du gerne vil blive god til, er ved at tillade både de positive og negative stemmer.
Når du tør lukke begge sider ind, får du din fulde power til rådighed.
Du opdager, at ja vist kan noget gøre ondt, når kritikken lander. Men hvis du slipper modstanden på den, og inviterer den negative feedback helt ind, er den næsten altid en gave fremfor en modstander. Den giver dig langt mere, end den gør ondt.
Jeg har fået det sådan nu, at jeg dagligt kigger efter: ”Hvor er der huller? Hvor kan vi gøre det bedre?” Og jeg finder ofte nye steder, hvor jeg kan støtte mig selv kærligt, tage hånd om en konflikt eller iværksætte et nyt tiltag, som skaber en masse positivt for alle.
Og lige så dejligt det er, når folk er glade, lige så stor en frihed ligger der i at turde bruge kritikken og vokse af den.
Her fortæller jeg hvordan