Stress er noget der påvirker os alle. Enten fordi vi selv kæmper med det, eller kender nogen der gør.
Vi hører tit at vi skal lære at sætte grænser. Så vi undgår stress. Både i arbejdslivet og privat.
Men hvad betyder det?
Ofte får vi det til at betyde, at vi skal melde ud og markere når vi føler vores grænser bliver overtrådt.
Og det skal vi også. Men det kræver at du først og fremmest lærer dit eget grænselandskab at kende. Ellers kan du ikke sige fra.
Lad os tage dit arbejdsliv som eksempel:
Jo bedre du i dit arbejdsliv kender dig selv og kommunikerer dine grænser, jo tryggere bliver du i jobbet, jo mere ro finder du i dig selv og jo bedre lærer du dine kolleger og ledelse at kende. Og de dig.
Så spørg dig selv: Hvad er det gode arbejdsliv for netop dig? Hvor meget arbejder du fra 8-16 i forhold til mere flydende arbejdstider? Og hvordan sætter du dine egne indre grænser for fleksibilitet, tilstedevær og engagement og kommunikerer åbent og tydeligt om dette – på den gode måde – overfor kolleger og ledelse.
Og et andet eksempel fra den mere private sfære:
Når du indgår i en intim relation, udfordrer du nemlig alle dine grænser. Du udveksler grænser, giver dig hen, I vokser sammen, bliver inspireret og flytte jeres grænser. Det er selve spændingen, mystikken, kærligheden. Du giver din partner lov til at komme ind bagved, selvom du selvfølgelig altid har dine egne tryghedsgrænser om f.eks. din krop.
Din partner må godt være, som han eller hun er. Du har valgt din partner, og som udgangspunkt hverken kan eller skal du lave dem om.
Hvis du i stedet holder et godt øje med dig selv og dine egne grænser, og hvad du selv gør ved det, når dine grænser bliver overtrådt, så vil du skabe grundlag for en meget sundere og dybere relation. Også her er det meget powerfuldt at kende dine egne grænser. Også så du aktivt kan vælge til og fra hvordan de skal udtrykkes.
Så sæt noget tid af til at mærke dine grænser. Lær dem at kende og træn at udtrykke dem.
Kh. Sofia