Uperfekt er det nye sort

Kender du det med at ville gå efter drømmen? Måske noget, du har drømt om længe? Og så alligevel ikke komme i gang? Ikke fordi du ikke er i gang. Du er i gang med alt muligt. Du er i gang med dit liv. Og det er garanteret fyldt.

Og derfor kommer du ikke i gang med det, der er vigtigst: Din drøm. Det, der har simret i dig længe. I stedet…

Rydder du op. Arbejder, ordner og fikser. Tager dig af andres behov. Støtter op og hjælper. Og det er jo altsammen nyttige ting. Men de har intet med din drøm at gøre.

Så du begynder at forhandle med dig selv. Du diskuterer frem og tilbage, om hvorfor det er okay ikke at handle på drømmen, selvom den er vigtig for dig.

Du finder (valide) undskyldninger og grunde til, hvorfor det ikke er nu, du skal tage dig selv alvorligt. Og du konkluderer, at du alligevel heller ikke er klar, ikke ved nok, eller i øvrigt har hele overblikket. 

Og sådan går tiden. Og med tiden har vores indre mellemtilfredshed det med at vokse, mens drømmene svinder ud.

Men det behøver være sådan.

Ofte holder vi os selv tilbage, fordi vi godt ved, at med drømmen følger også det uforudsete, det utrygge, det overvældende. Med drømmen og en ny dagsorden følger en form for kaos. Og det vil vi gerne undgå. Tror vi. Men løsningen ligger i at gøre det modsatte. Løsningen ligger i at turde sige ja til det uperfekte. Løsningen ligger i at acceptere kaos som en del af processen. Løsningen ligger i at turde. Og det handler dagens video om.