Sæt din indre grænse

I en tid hvor vores sundhedstilstand og gennemsnitlige velstand er historisk høj og vores levetid er længere end nogensinde før, så viser adskillige undersøgelser alligevel, at flere og flere mennesker mistrives og har svært ved at finde ro, balance og drømme i livet.

Når vi så pludselig oven i købet befinder os i en situation, hvor retorikken er barsk og truende og krigen raser ikke langt fra os - endda ganske kort efter, at vi har “overstået” en anden global krise - ja, så kommer vores sind og vores indre under pres.

Jeg har tænkt over, hvordan jeg kan bedst hjælpe jer, der følger med her og jeg er nået frem til, at det kan jeg bedst ved at dele ud af de værktøjer og den viden, jeg har samlet sammen gennem mere end 20 års arbejde med personlig udvikling.

Derfor vil jeg i den næste tid sætte fokus på værktøjer om indsigter, der - krise og krigsretorik til trods - kan hjælpe dig med at holde fokus og finde glæden i dit fine og enestående liv.

Jeg begynder i dag med at give dig inspiration til, hvad du gør med alt det, Verden udefra siger til os om, hvad vi kan og skal og ikke kan og ikke skal. For hvordan sætter vi en grænse for alle de ydre påvirkninger, så vores hjerne og sind ikke hele tiden bliver udsat for udefrakommende og unødvendigt pres?

Det starter indefra. Med at vi ved, hvad vi vil og derfra sætter vores indre grænser. Det er et simpelt værktøj, der hjælper dig til at passe på dig selv, så du har overskud til at passe på dem, du holder af. Se hvordan i dagens video.

Kh. Sofia