Mange af mine studerende beskriver, at de føler, at den forandring de står i, skyldes en provokation. Og det gør den måske også, for provokationer er ikke altid noget negativt, ofte kan provokationer faktisk føre noget godt med sig. Lad mig forklare.
Måske har du altid troet, at det er bedst at gøre andre glade, før du gør dig selv glad. Så sådan har du gjort længe. Men en dag, kan du og din krop ikke holde til det mere. Du oplever måske stress-symptomer. Og trives ikke. Med andre ord: Noget ydre provokerer en indre forandring.
Det kan også være, at du længe har gjort, alt du kan for at være pligtopfyldende. Du overholder dine deadlines, kommer til tiden, rydder op i køkkenet på kontoret (også efter de andre) og kommer til alverdens arrangementer, fordi du har lovet det. Indtil du en dag oplever, at andre får flere muligheder end du får. Endda også dem, der ikke er pligtopfyldende. Og det provokerer dig. Igen: Noget ydre provokerer noget i dit indre og kræver forandring.
Det samme kan gælde for større ydre provokationer: Skilsmisse, fyring, flytning, sygdom, forfremmelse, forelskelse, børn.
De ydre skift i livet kan næsten føles desillusionerende. Noget, vi troede på, falder væk. Og i fraværet af det kan vores gamle opfattelse af livet blive udfordret, og det er ikke altid rart. Det kan føles som om, nogen tager vores illusioner fra os. Det gør de måske også. Men det er ikke altid kun dårlige nyheder.
Når vores gamle opfattelser af vores verden bliver provokeret, falder de ofte væk, og så bliver der pludselig plads til nyskabelse og selvindsigt. Så selvom disse perioder af livet ikke nødvendigvis føles opløftende, så er de dybt udviklende. Det er i de perioder vi (gen)finder os selv. Det er her, vi ofte (gen)finder vores motivation og finder indsigten til at se os selv i et nyt aller andet lys. Gamle paradigmer bliver provokeret, sluppet og giver dermed plads til nye, der ofte er mere dig.
Jeg har selv prøvet det. Gået fra ikke at tro, at jeg kunne det, jeg drømte om, til at tro at jeg kunne. Gået fra at tro at en kærlighed var den rigtige til at indse, at det var den ikke. For så at give plads til den rigtige. Blevet opsagt fra et job, for så at føle smerten ved at være fortabt og senere genfinde mig selv et mere rigtigt sted. Blevet ramt af sorg og sygdom og gå igennem en virkelig hård periode, for senere at omsætte smerten til dybe, meningsgivende og ja, nogle gange nødvendige, indsigter.
Det har du garanteret også prøvet. Måske står du midt i det lige nu. Selvom det måske ikke føles sådan, så kan provokationen vise sig at ville dig noget vigtigt. Det handler dagens video om.
I provokationen finder du løsningen