Find din personlige power

Hvad er personlig power? Ofte tror vi, at det er noget, vi skal gøre, mens det i virkeligheden er noget, vi skal slippe. Lad mig forklare: Når vi sidder fast i en offerolle (som vi alle gør ind i mellem i vores liv) og tror, at det er andres skyld, at vi er, hvor vi er, ja så mister vi vores personlige power. 

Problemet er, at hvis vi bliver i offerrollen, så bliver vi trætte og udbrændte mig ender med ikke at opdage, at livet kunne byde på så meget mere. 

Når vi i perioder af vores liv sidder fast i en offerrolle, drømmer vi typisk om at komme videre, afsted, fremad… hvis altså bare alt var anderledes.

Og hvor er det så, vi gerne vil hen? Hvis altså vi kunne..? Ofte er det, vi leder efter, netop en følelse af power. En følelse af at være hjemme i os selv, og turde stå ved dem vi er. Og hvordan når vi så dertil? Det gør man ved at indse, at man sidder fast i en offerrolle. Og slippe den. Det lyder (og er egentlig) nemt, selvom det kan føles svært. Det behøver det ikke at være. Her er et tip. 

Når vi forlader offerrollen, er inspiration ofte det første, vi søger. Det kan være fra en bog, et menneske, en uddannelse, et land. Noget nyt, noget der vækker noget i dig, noget der kaster lys på noget, du ikke plejer at se, Det, der kendetegner det er, at du leder efter noget uden for dig selv, noget der klan løfte dig op ad offerdynget og hjem til dig selv. Og her er så tippet: I stedet for at vente på at lysten til at blive inspireret dukker op, efter at du har sluppet offerrollen - så søg inspirationen som  vej ud vadestedet og offerrollen i stedet!

Når du først er i inspirationsfasen, så læn dig ind i den og lær alt hvad du kan. Som regel er det sådan, at når vi føler, at vi har lært nok, så får vi lyst til at opnå noget, blive til noget. Vi finder vilje. Og styrken til at gå efter vores nye mål. 

Dette er et levende sted at være i livet. Et sted, der er fuld at specifikke sejre og anerkendelse. Et sted fuld af Personlig Power. Og det er, hvad dagens video handler om.

Kh. Sofia