Lær at passe på dig selv

Mange af os (mig selv inklusive) har et mønster, der går ud på, at når vi har det svært, så dømmer vi os selv hårdt for… at have det svært. Og på den måde bliver det endnu sværere, at have det svært!

Det er selvsagt ikke et særligt hensigtsmæssigt mønster, for det sidste du har brug for, når du har det svært, er at gøre det endnu sværere ved samtidig også at være hård mod dig selv.

Til gengæld er det i høj grad et mønster, det er værd at forsøge at bryde, for mine 20 års erfaring som coach har vist mig, at hvis man forandrer dette mønster, så forandrer man også sit liv!

Du kender det med stor sandsynlighed: Du er lige faldet i en gammel fælde. Har givet alt for meget af dig selv. Har ikke fået sagt det, du ville. Har ikke taget det skridt henimod din drøm, som du gerne villle. Eller noget er gået skævt i en vigtig relation.

Hvad ville være det logiske og mest kærlige at gøre her?

Det ville være at trøste. Det ville være at være venlig og kærlig og støttende. Det er formentlig også sådan, vi ville være og gøre, hvis det gjaldt en person, der stod os nær. Men overfor os selv gør vi det stik modsatte: Og ovenikøbet dømmer vi endda os selv.

Det virker ikke. Slet ikke. Selvfølgelig ikke.

Det stik modsatte virker til gengæld. Se videoen, hvor jeg fortæller, hvordan du kan støtte dig selv, når du har det svært og livet går dig i mod. For selvfølgelig er der en konstruktiv vej frem…