Pyh.. Sikke en uge! Jeg synes, jeg i løbet af de sidste syv dage er blevet udfordret på snart sagt alle fronter. På den nære front er både forretning og familieliv blevet mødt af omvæltning og nye vilkår. I det større billede kommer samfundets spidser med advarsler og opfordringer i formanende toner. Og hvis man kigger længere ud er det meste af Verden præget af sygdom og krise. Børnene er hjemme fra skole og vi kan end ikke give eller få et trøstende kramaf vores gamle forældre.
Det er ikke mærkeligt, hvis du står tilbage med en følelse af uvished, usikkerhed og frygt. Og det er ikke mærkeligt, hvis du ind i mellem føler dig en lille smule alene.
Sjældent i livet, sker så store forandringer for så mange mennesker på så kort tid. Og sjældent efterlader det os med så meget uforudsigelighed.
Mister jeg jobbet? Mit hjem? Går jeg fallit? Bliver jeg mon syg? Kommer jeg til at jeg miste nogen, jeg holder af?
Det kan føles overvældende og lammende. Det kan føles som om, det er fuldstændig uden for din kontrol. Og det er det også. Det er du nødt til at acceptere. Vi er ikke herrer over alt, hvad der sker i livet. Temmelig langt fra faktisk.
Til gengæld er det indenfor din rækkevidde at bestemme, hvordan du vil håndtere situationen.
Efter at have gået, eller rettere løbet (sådan føles det i hevet fald) i cirkler omkring mig selv i den seneste uge, gik jeg i går aftes en tur med min mand. Her vendte vi vores situation, forskellige mulige scenarier og prøvede at se det hele fra andre perspektiver. Og nu har jeg truffet en beslutning:
Jeg har valgt troen og håbet til. Jeg har valgt at prøve at se på mulighederne i stedet for begrænsningerne i den mildest talt exceptionelle situation som Corona-pandemien har sat os alle i. Og jeg kan mærke indeni, at jeg havde brug for at foretage det valg. Jeg havde brug for at vælge tilliden til, Ikke blind tillid, som i “alt er godt”, for det er udenfor min kontrol. Men tilliden til at jeg kan finde modet til at stå i krisen.
Vi er nødt til at vælge mellem frygt eller accept. Vi er nødt til at vælge om vi vil tackle omstændighederne som ofre eller som pro-aktive mennesker. Vi er nødt til at vælge mellem modstand eller skaberkraft.
Hvis du som jeg, føler dig overvældet og “ramt” er du nødt til at finde frem til din indre styrke, for det er den, du og din omverden har brug for nu.
Det her er et af livets vigtige valg. Jeg håber, du vil være i stand til at træffe et, du er glad for - også når du ser tilbage på det om mange år.
Mod handler ikke altid om atreagere. Men også om at turde tage sig selv i hånden og lytte. Det handler dagens video om.
Kh Sofia