Andre vil mene noget om dig. Lær at være okay med det.

Kender du det, at når nogen har mening om dig eller synes noget om den måde du er på, så kan både det positive og det negative føles skidt?​

Det kan det fordi, at folk for det meste altid ser sig selv. Ikke dig.

Når de kigger på dig, ser de en del af dem selv i dig. Og er de ikke bevidste om det, kommer de til at tro, at det virkelig er dig, der er sådan. De putter en mærkat på dig og siger, at ”sådan er du”, og du kan derfor ofte instinktivt mærke, at de faktisk ikke ser dig.

Nogen vil synes, du er fantastisk og det dejligste menneske, de nogensinde har mødt. Andre vil synes, du er kedelig, mærkelig, fylder for meget, fylder for lidt, er for kontrolleret eller noget helt femte. Men for det meste siger det meget mere om, hvor de er, end hvem du er.

Især, hvis de aldrig har mødt dig før og slet ikke kender dig.

Giv derfor andre lov til at have deres mening og vid, at det eneste der betyder noget, er hvordan du har det med dig.

Det er forholdet mellem dig og dig, som er vigtigt. Og det kan ingen nogensinde rykke på.

Når du finder den støtte i dit indre, bliver det langt lettere at stå stærkt i dig selv uanset, hvad andre siger eller mener om dig.

Se med hvordan, herunder.