Jeg bliver ofte spurgt, hvad der er det vigtigste, jeg har lært, i løbet af mine 20 års dybe interesse for selvudvikling og det menneskelige sind.
Det er selvfølgelig svært at svare på, for jeg synes, jeg har lært uendeligt meget, fra især coachingens verden. Alligevel er der ét svar, jeg ofte vender tilbage til: Egenomsorg.
Evnen til at slippe sine gamle (læs:forældede) overlevelsesmønstre for i stedet at lære sig selv at kende på sine egne præmisser og, ikke mindst, lære at behandle sig selv venligt.
Hvad mener jeg? Jeg mener, at vi ellers kan blive ved med at "fikse" os selv. At vi kan blive ved med at finde mangler og udfordringer i vores eget og andres liv. At vi kan blive ved med at reagere på noget, der skete os for længe siden.
Når man skriver det, sådan her sort på hvidt, lyder det nærmest en lille smule neurotisk, ikke? Det er det måske også, men i så fald er det en meget almindelig neurose, som mange af os trækkes med hver eneste dag: Denne tendens til at kæmpe med os selv.
Og hvad er så vejen ud? Den er venlighed. For mig er egenomsorg essensen af selvudvikling. Og venlighed er vejen.
Vær venlig overfor dig selv. Når du fejler. Når du er ked af det. Når du dummer dig. Når du sidder fast. Når du stråler. Når du afviser. Når du farer vild. Vær venlig mod dig selv. Altid.
Ofte begår vi den fejl, at vi tror, vi kun skal behandle os selv godt, når vi fortjener det. Det er en stor fejl. Venlighed overfor sig selv kan lige så godt blive en underliggende strøm i dit liv. En strøm, der hjælper dig hele vejen. Også når livet udfordrer. Det handler dagens video om.
Kh
Sofia