Din indre dialog har stor betydning for hvilke resultater du skaber, hvilke mennesker du tiltrækkes af, om du siger ja, når du mener nej, eller nej, når du mener ja – og om du f.eks kommer til at lave selvsabotage, når noget dejligt lander i dit liv.
De fleste af os har mange forskellige stemmer i vores indre, som hver har sin mening og sin retning. Og ofte kan vi komme til at glemme at lægge mærke til, ”hvem” det egentlig er, der taler, når vi står en presset situation eller skal tage et vigtig valg.
Er den stemme der taler højest, inden i dig, også i virkeligheden den du ønsker, der skal føre ordet?
Når de forskellige stemmer i vores indre har modsatrettede meninger, ender vi ofte i konflikt med os selv, som kan være svære at redde ud, indtil vi opdager, hvilke stemmer, det egentlig er, der er på spil.
Derfor kan det være en god ide at bruge et øjeblik på at spørge dig selv:
Er den stemme jeg har placeret på forsædet i mit liv i virkeligheden også den, der gavner mig mest? Er det en stemme, som støtter mig og giver mig det liv jeg ønsker, eller er det en kritiserende stemme, som lukker ned og begrænser mig?
Har du en bestemt måde du altid er på? Altid den der siger ja, den der møder op til tiden, ofrer dig, stiller op og lytter? Eller føler du dig fleksibel og i stand til at skifte frit mellem de forskellige stemmer i dit indre, som du ønsker?
Hvis ikke du gør, kan det være en ide at sende nogle af stemmerne på en lang sommerferie og evt. skifte en stemme helt ud.
Se med og lær hvordan.