Den farligste zone vi kan sidde fast i, når vi ønsker at afdække vores liv og handle på vores drømme, er den af kompetence og dygtighed. Det er et tillokkende sted at befinde sig på mange måder, fordi livet fungerer, du er dygtig til det du laver, din chef roser dig, du avancerer måske arbejdsmæssigt og dine kolleger er glade.
Samtidig føler du en tomhed inden i, fordi noget i dig kan mærke, at du ikke bruger dig selv fuldt ud og ikke laver det, du er kommet her for. Din livsgnist brænder mindre og din kreativitet og dit unikke bidrag lever kun i dig, men ser ikke dagens lys for alvor.
Mange mennesker lever mange år i denne fase. Regningerne bliver betalt, vennerne passet, børnene kørt til sport, ferier afholdt, og bilens hjul skiftet til sommerdæk.
Men pludselig en dag kommer mellemtilfredsheden snigende. Følelsen der for år tilbage fik dig til at vågne om morgenen med sommerfugle i maven, føle dig fuldt i live og ikke kunne vente med at komme i gang i med dagen, er væk - og har måske været det længe.
Den gode nyhed er, at du kan ændre kursen på et øjeblik!
For lige på den anden side af mellemtilfredsheden ligger din genizone. Den udviklingszone, hvor livet føles varmt, levende, i bevægelse og fuld af mening igen.
Se med i videoen hér, og lær hvordan.