BLIV MASTERCOACH

Som Mastercoach bygger du videre på din faglighed som coach, får nye perspektiver på det at coache samt flere værktøjer til din rådighed.

At uddanne dig til Mastercoach er ikke kun en faglig, men i høj grad også en personlig rejse, hvor du bliver trænet i at bruge dig selv, din intuition og din menneskelige dybde på nye måder i dit coachingvirke og i dit liv.


Hvem er du?

Du arbejder med mennesker og er uddannet coach, psykolog, psykoterapeut, mentor, rådgiver eller underviser. Du kan også have en anden professionel behandlende eller rådgivende funktion.

  • Du søger en overbygning til din nuværende uddannelse, som gør dig i stand til at holde et rum for din klient, der hjælper vedkommende til at kunne finde svarene i sig selv.

  • Du er allerede god til at mærke, hvordan andre mennesker har det, og du ønsker at arbejde dybere med din menneskelige indsigt og forståelse.


Hvorfor videreuddanne dig til Mastercoach?

Helt overordnet lærer du i højere grad at sætte dig selv i spil i din coaching. Fra at være en dygtig coach, bliver du menneskekender og master i den menneskelige psyke.

Som Mastercoach træder du ud af den udelukkende coachende rolle og ind i en mere rådgivende og undervisende form, hvor du inddrager de redskaber og tilgange, der skaber den største transformation for din klient.

Du lærer at hjælpe dine klienter til at finde frem til, hvad der driver dem – og at se, hvor de kommer fra. Du lærer at bevæge dig dynamisk i din coachingstil og du får stærke og velunderbyggede værktøjer til at skabe udvikling og forvandling.

Man kan sige, at mastercoaching er coaching kropsliggjort; Det er langt fra kun et mentalt værktøj, men handler også om, hvordan du læser et andet menneskes signaler, kropssprog og udstråling.

Som Mastercoach skal du kunne kende til flere coachende tilgange og samtidig have evnen til at navigere i det uvisse og skabe præcis det rum, din klient har brug for, for at kunne finde svarene i sig selv.

Som mennesker bliver vores virkelighed konstrueret gennem vores opvækst og det samfund, vi er en del af. På et tidspunkt vil vi opleve, at vores virkelighed kun er et fragment af en større sammenhæng – og at den ikke er hele sandheden.

For at hjælpe din klient bedst muligt til at samle brikkerne og opleve sig selv og verden som hel igen, kræver det, at du har en bred menneskelig indsigt og forståelse – og at du har en oplevelse af selv at have adgang til flere sider i dig.

Du vil opleve, at du i løbet af din Mastercoachuddannelse får et større livsperspektiv, en dybere relation til dig selv samt en lettere adgang til dine iboende ressourcer. Du vil få styrket din evne til at hvile i nuet og være fuldt til rådighed for dig selv og andre.


Mastercoachuddannelsens opbygning

Du uddanner dig til Sofia Manning Mastercoach ved at gennemføre 4 specialer; det obligatoriske Mastercoachspeciale, samt 3 specialer efter dit eget valg - inklusiv de 3 bonusser (se beskrivelse herunder).

Specialerne skal blot være gennemført og bestået inden for 3 år, men hele uddannelsen vil du i princippet kunne tage inden for et år.

Da hver enkelt studerende sammensætter sin uddannelse efter interesser, vil du opleve, at du ikke på samme måde som på grunduddannelsen har et hold, du følges ad med. Det eneste speciale, du deler med resten af de studerende, er selve Masterspecialet.

Der er af samme årsag heller ikke en fast startdato for Mastercoachuddannelsen; Vi har løbende optag af studerende, og du starter, så snart du går i gang med det første af dine 4 specialer – og de kan tages i vilkårlig rækkefølge.

Nogle specialer udbydes én gang årligt – andre flere gange årligt. Se kalenderoversigten HER.


Mastercoachuddannelsens indhold 

  • De 5 Mastercoach-begreber, som rygrad i dit arbejde med menneskelig udvikling

  • Mastercoachmodellen

  • Hvordan du lytter efter, og afkoder, din klients mønstrer i dybden

  • Hvordan du ”holder” rummet og lader dét gøre arbejdet, fremfor bevidst at drive sessionen fremad

  • Hvordan du skifter paradigme og får adgang til mere personlig power – både hos dig selv og dine klienter

  • Kunsten at kunne hvile i det uvisse og trække på en større indre kraft

  • Hvordan du bruger dit hjertes kraft til at skabe forbindelse og åbenhed i dine sessioner

  • Dit mindset og hvordan du arbejder med modstand

  • Spørgsmål, der åbner til visdom og skaber rum for transformation

  • Forskellene på grundcoaching og mastercoaching


Indholdet af de valgfrie specialer kan du læse mere om ved at klikke ind på de enkelte specialer, SE HER.


3 værdifulde bonusser 

Når du tilmelder dig den fulde Mastercoachuddannelse (dvs. de 4 specialer), får du adgang til følgende 3 bonusser.

1. / 12 modulers onlinekursus
Det omfattende kursus er designet af Sofia Manning til at støtte dig og vise, hvordan du integrerer dine nye Mastercoach-kompetencer i din coachingpraksis. Kurset indgår som en vigtig del af dit materiale.

Onlinekurset er inddelt i 12 moduler, der understøtter din læring og integration af viden gennem teori og konkrete værktøjer. De 6 sidste moduler (modul 6-12) handler om, hvordan du konkret integrerer mastercoaching og de nye værktøjer i Sofia Mannings 6-trins model. Kurset giver desuden indsigt i, hvordan du som Mastercoach skaber dig et stærkt brand og yder værdi for dine klienter.

2. / 4 mastersessioner live over ZOOM 
Som Mastercoachstuderende inviteres du til 4 mastersessioner af hver 3 timers varighed, hvor vi sætter fokus på indholdet i de 12 onlinekursusmoduler med Sofia. De fire sessioner er spredt ud over et år med én session pr. kvartal. Træningen foregår online over ZOOM og ledes af en af husets kompetente Master Niveau-undervisere. De 4 sessioner er uden tema; formålet med dem er at perspektivere materialet fra onlinekurset, træne dine coachingfærdigheder og give dig og dine medstuderende mulighed for at stille spørgsmål. På grund af Mastercoachuddannelsens individuelle struktur med løbende tilgang, kan du sagtens opleve, at en mastersession ligger efter din certificering.

3. / Facebookgruppe for Sofia Manning Mastercoaches
Som Mastercoach-studerende får du adgang til en lukket facebookgruppe, hvor du kan sparre med andre Mastercoaches og blive en del af et inspirerende og løftende fagligt fællesskab. Gruppen er knyttet til det obligatoriske Master Speciale.

 


Værd at vide…

Vi opfordrer dig kraftigt til at følge onlinekurset og deltage i mastersessionerne, da de er designet til at understøtte din rejse og styrke dine kompetencer som kommende Mastercoach. 


Dine kompetencer som certificeret Mastercoach

Som certificeret Mastercoach er du i stand til at:

·      Afkode, hvor et andet menneske befinder sig følelsesmæssigt, kropsligt og mentalt

·      Bevæge dig dynamisk i din coachingstil og lettere inddrage de tilgange, som gør den største forskel for din klient

·      Anvende din intuition som et vejledende og udviklende redskab i din coaching

·      Navigere mere sikkert og trygt i kunsten at stille spørgsmål, der åbner, inspirerer og støtter dine klienter til indsigt og udvikling


Oversigt Specialer