Vær den, du ønsker at være

Det vigtigste, mit arbejde med mig selv har gjort for mig, er at få indsigt i og power over mine indre overbevisninger, historier og mønstre. Før i tiden troede jeg, at mine indre historier, overbevisninger og mønstre var sande. At de på en måde var mig. Det er de ikke. Bestemt ikke.

Lad mig forklare. Vi har alle en fortid, en fortælling om os selv, en historie. Men det er ikke det samme som, at du også er din historie eller behøver at være den for den sags skyld. Det samme gælder dine overbevisninger og mønstre. Der behøver ikke, overhovedet ikke, at være lighedstegn med, hvad du var og hvem du er - eller gerne vil være.

Når vi glemmer at skille tingene ad, er det som om, vores indre spiller os et puds. Historierne, overbevisningerne og mønstrene overtager simpelthen showet. Og det føles ikke altid rart.

Lad mig give et eksempel: Hvis du er vokset op i et hjem, hvor du ikke måtte fylde eller ikke være unik, så har du måske i dag stadig svært ved at finde din plads i livet, fordi du jo ikke må fylde. Det kan også være, du har svært ved at indrømme dine drømme over for dig selv, fordi du jo ikke må være unik.

Vores mønstre forhindrer os på den måde ofte i alt muligt, så længe de er ubevidste. Og de får os så at sige ofte til at køre i den forkrete retning i vores liv. Men når dine mønstre bliver bevidste, kan du ændre dem. Og når du ændrer dem, føles det som om, du tager styring over dit liv og pludselig får det til at køre i den rigtige retning. Det er, for de fleste, en god og virkelig powerfuld følelse!

Og hvordan gør du så det? Det gør du, ved at skabe en god praksis for dig selv og det handler dagens video om. God fornøjelse. Kh. Sofia

PS:
Til august starter min Online Coach uddannelse Nr. 2 Og jeg har brug for din hjælp. Nr. 1 (Som blev lanceret pga. Corona) Er blevet meget godt modtaget af vores studerende. Og det har været en stor fornøjelse, at undervise vores coaches, fra hele Danmark og bosiddende i udlandet 

I de sidste uger har vi evalueret, på hvordan vi kan integrere alt det vi har lært, når vores næste hold starter. I den forbindelse har jeg et par spørgsmål til dig (Naturligvis kun hvis du har tid og lyst) Det villle være en en stor hjælp: Du kan svare ovre på bloggen herunder. Mine spørgsmål til dig er: 

1) På vores online uddannelse får vores studerende: Manual, notesbog og arbejdsbog (med alle øvelserne) tilsendt. Foretrækker du det? Eller foretrækker du en online version? 

2) Vi har en uddannet Coach Mentor med ud i alle træningsrum , til at give dig feedback på din coaching, når vi træner de 6 trin. Hvordan har du det med at blive trænet på den måde? (En der observerer og giver dig grundig feedback). 

3) Hvad tænker du at ulemperne ved Online? 

4) Og fordelene? 

Tusinde tak for din tid. Og hvis du har mulighed for at svare på spørgsmålene vil det være en stor hjælp.