Samfundet er lukket. Er du åben?

En tanke ramte mig her til morgen Når samfundet “genåbner” igen, hvordan vil jeg så "genåbne"? Ingen af os ønsker nedlukningen. Og alligevel er den her. Det er vores virkelighed lige nu. Udover at være en krise, hvad er den så?

Kloge eksperter, sidder i disse dage, og bruger tid på hvordan vores land, skal åbne igen. Måske er det tid til, at vi også bruger noget tid, på hvordan vi personligt ønsker at komme tilbage efter krisen?

Jeg skriver ikke dette, for, på bedste coaching vis, at forsøge at vende det, der er negativt, til noget forceret positivt. Jeg skriver det snarer fordi, jeg tror, der er noget til os i en krise som denne. Et valg. En mulighed for at se på vores liv med en ny brille et øjeblik. Ikke fordi vi nødvendigvis skal ændre noget, men simpelthen fordi, verden har vendt op og ned på det hele, så måske kan vi også eksperimentere, med at vende lidt op og ned på det hele. 

I starten af krisen, tilbage i marts, stillede jeg mig selv spørgsmål som. 

“Hvorfor sker det? Nu hvor alt var planlagt ” 

“Hvorfor kan vi ikke håndtere det på en anden måde, der disrupter mindre” 

“Hvorfor kan vi ikke fikse dette- Nogen må gøre noget…”

Som jeg reflekterede over spørgsmålene og som ugerne gik, kunne jeg godt se, at de var ganske uden power. At som afsender af dem, ville jeg forblive i en form for offerrolle. 

Så jeg besluttede mig for at lege lidt med mine spørgsmål. Jeg greb en pen og min dagbog en dag. Og skrev: 

“Hvad prøver verden at vise os"? 

“ Hvad kommer krisen til at betyde, ud over frygt og sorg”?

Sætningerne gjorde mig tryg og bange på én og samme tid. 

Måske du kender det? 

Verden gør slet ikke, hvad den skal. Og vi føler os fangede.

Livet giver os en ufrivillig pause. Og vi bliver bange.

Krisen rammer. Og det vi allermest føler, er modstand. 

Det er menneskeligt og forståeligt. Og vi har også et valg. 

Det handler dagens video om. 

Kh

Sofia