Vi er kommet til fjerde del af mit Coaching Manifest. (Du kan se hhv. del 1 her og del 2 her og del 3 her).
Manifestet støtter ikke kun dygtige coaches, men i høj grad også enhver, der arbejder med mennesker, er leder eller slet og ret bare er menneske. Manifestet er, hvad man kan kalde et coachende mindset - et bagvedliggende tankesæt, der hviler på indsigter. Manifestet består af 10 indsigter og i dag deler jeg den fjerde indsigt med dig. Den lyder sådan her:
Har du udforsket begrebet “at transformere sig”?
Vi transformerer os hele tiden. Fra barn til voksen. Fra single til par. Fra gravide til forældre. Fra ansat til opsagt. Transformation er en naturlig del af livet. Og alligevel er der en nødvendig del af transformationen, vi ofte glemmer. Vi glemmer vores indre transformation. Og den er på mange måde den vigtigste. Og hvad er så indre transformation?
Indre transformation er at være vågen over for, om du er kommet til at holde fast i gamle paradigmer, som ikke længere passer til, hvem du er. Lad mig give et par eksempler:
En gang var du et menneske, for hvem det var vigtigt at gøre andre glade. Det er du ikke (kun) mere. Men du har glemt at udleve din nye sandhed.
En gang, turde du ikke dele din sandhed med verden. Det tør du godt nu. Men får det ikke gjort.
En gang vidste du ikke, hvad du ville med dit liv, men det ved du nu. Du tør bare ikke helt stå ved det.
Med andre ord: Du er kommet til at leve en gammel virkelighed, selvom en ny venter på dig. Og det er det, der i sin essens er transformation: At turde skifte gamle sandheder ud med mere nutidige sandheder. Sandheder, som passer til den virkelighed, du lever i nu.
Den slags transformation jeg taler om her, bliver ofte hjulpet på vej af ydre provokationer som f.eks. fyring, sygdom, forfremmelse, alder og lignende. Og de er ikke altid velkommen. Men de er ofte nødvendige. De gør, at du bliver mere og mere dig selv. Mere og mere til rådighed for din virkelighed, for dit liv. De gør, at du kan transformere dig. Også i dit indre. Og det er det, dagens video handler om.
Kh. Sofia