At fejle er at finde sig selv

Hvad sker der inden i dig, når du fejler?

Bliver du sur på dig selv eller andre? Lukker du af, så du ikke kan mærke smerten ved fejlen? Fyldes du af skyld og skam, og har svært ved at være i det? Kaster du det væk, som var det ingenting? Eller måske du har en helt anden oplevelse?

Ofte når vi fejler, kommer vi til at sige ting til os selv og hinanden som: ”Pyt med det, det er okay at fejle, tænk ikke mere på det”. Vi ønsker at komme videre, få det væk og få det overstået. Men når vi gør det, går vi samtidig glip af en masse læring og alle de gaver vi kan få ved at fejle.

Det, der er interessant er nemlig ikke, hvorfor du fejlede eller, hvad den specifikke fejl er, men hvordan du forholder dig til dine fejl, og hvordan du er med dig selv, når du fejler. 

Når du bliver nysgerrig på dig selv, og hvordan du reagerer, når du fejler, åbner du for et rum, hvor du kan lære nye dybder af dig selv at kende, stå stærkt i livet og blive endnu mere af den du er. 

Det er i fejlen, at du finder dig selv, bliver klar over hvem du er og hvem du ikke er, hvad du skal og hvad du ikke skal og finder veje til at leve indefra og ud, fremfor udefra og ind. 

Byd derfor i stedet livet velkommen og gå nysgerrigt til værks: Hvordan vil du gerne reagere, når du fejler? Hvad er i din kontrol at gøre noget ved? Og hvordan vil du gerne have det med dig selv i fejlen?

Se mere i ugens video hér: