På Coachuddannelsen ser jeg ofte mennesker begynde med en ide om, at de skal redde andre og slutte med en viden om (og teknikkerne til) at kunne gøre en større forskel for andre ved netop at inspirere og åbne nye perspektiver.
At skulle redde nogen gør dig træt og drænet. Og du bliver ofte skuffet. At inspirere nogen derimod, efterlader dig ofte med mere energi og glæde end da du startede. Mærk selv efter. Lige nu. Og svar:
Hvad ville det give dig, hvis du slap dit fixer-gen?
Hvordan ville det være hvis du ikke skulle “bære” andre?
Hvad ville det betyde, hvis du kunne lade andre være sig selv Og dig være dig?
Hvordan ville det være, hvis du i stedet:
Kunne inspirere andre (og dig selv)?
Havde værktøjer til at løfte og støtte mennesker (uden at være afhængig af, hvad de gjorde med din støtte)?
Kendte de bedste teknikker til at hjælpe dig selv og andre med at nå i mål med sine drømme?
Jeg hverken kan eller skal redde nogen. Til gengæld har jeg lært, at måden jeg bedst kan hjælpe andre mennesker, er ved at inspirere, løfte og motivere og jeg kan kun opfordre sig til at gøre det samme: Slip fixer-genet og inspirér din omverden i stedet! Det bliver både du og den meget gladere af!
Kh, Sofia Manning
PS: På Coachuddannelsen kan du lære, hvordan man inspirere, løfter og støtte andre - og sig selv. Kom og bliv klogere på hvad udannelsen kan gøre for dig. Der er gratis introaften den 16. januar kl. 17:30 på Godthåbsvej 6A, 2000 Frederiksberg og du kan tilmelde dig her.