En kvinde, der går på coachuddannelsen sendte mig for nyligt en mail. Hun drømte om at få mere frihed ved at starte som selvstændig.
Jeg smilede lidt af mailen. Og den fik mig til at tænke. Det bedste jeg har gjort for mig selv er nemlig at vælge at blive selvstændig. Det er hårdt arbejde, men den stolthed og glæde jeg føler, når jeg lykkedes driver mig hver dag. Her er, hvad jeg ellers kom i tanke om.
Hvis du vil være selvstændig, kommer du til at arbejde mere end de fleste. Også mere end din kæreste, familie og venner synes er en god ide.
Hvis du går meget op i, hvad andre tænker er det svært at klare sig som selvstændig. De tænker nemlig en del. Men du kommer alligevel ikke til at have tid til at gå op i det.
Hvis du er bange for at fejle, så bliver det hårdt. Du kommer nemlig helt sikkert til at fejle. Både i dine og andres øjne.
Hvis du ikke kan overbevise dig selv om, at du er god nok til at være selvstændig, kommer du til at få ret. Arbejd på dette som det første. Du har præcis samme mulighed, for at klare dig som alle andre.
Gode ideer er ikke det samme som at være god til business.
Negativitet er der masser af derude. Og lytter du til den, tager den magten over din drøm.
Fokuser. For mister du fokus, mister du din forretning. Hvis du vil være selvstændig, fordi du ønsker variation, så lad være med at blive selvstændig. At lykkedes kræver vedholdenhed.
Bliv på sporet. Græsset er ikke grønnere hos naboen. Det lover jeg. For naboen er ikke dig.
Behandl alle du møder, så godt du kan. Giv så meget af dig selv væk, du kan. Det kommer tifold tilbage.
Vær ikke bange for at sige din mening. Den er dit fineste eje.
Når du føler motivationen og interesse, så handl på det. Det går nemlig ofte væk.
Brug tid på at blive virkelig god til noget.
Brug tid på at tro på, at det du virkelig er god til, er meget værd.
Og tilbage til friheden:
Som selvstændig er friheden ultimativ. For du vælger, hvad du bruger din tid på. På en måde. For på den anden side har du ingen frihed, fordi alt afhænger af dig.
Ps. Drømmer du også om at blive selvstændig coach? Så meld dig til introaftenen den 17. august i Sofias Hus lige her.